Prisgruppe 1 (se info)
Onsdag den 28. oktober 2020 kl. 19.30
Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Mette Horn, Kristian Boland, Troels Malling, Alexander, Mayah Larsen, Jacob Weble, Mathilde Arcel Fock,
Mads Reuther, Sofia Cukic
Dramatiker: Molière. Instruktion: Geir Sveaass. Scenografi: Marianne Nilsson
Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz
Den gerrige Harpagon kan slet ikke tøjle sin angst for, at nogen skal stjæle fra ham. Hans mistænksomhed driver gæk med ham, og han dækker febrilsk over, at han har en stor pengekiste gravet ned i sin have. Hans børn og tjenere er opdraget til at spare, hvor der spares kan: “Hvorfor dog gå med paryk, når man kan nøjes med sit eget hår, der gror ganske gratis”.
Med dette klassiske udgangspunkt er scenen sat for en morsom forviklingskomedie, hvor de to søskende allierer sig med deres tjenere og med giftekniven Frosine for at slippe fri af deres fars tyranni og få lov til at gifte sig med dem, de elsker. For i en ægte komedie ender de rette med at ægte hinanden. Harpagon forbliver gift med sine penge; han tager ikke ved lære og må derfor gøres til grin til glæde for alle, der elsker en god komedie.